” Your concern is with actions, not with their fruits ever.”
– Bhagavad Gita
(Episk digt. Oversættes til “Den Guddommelige Sang”, eller “Song Of The Heart”.)
Overbevisning og handling
Vi handler ud fra en tro på noget. Vi har alle en masse overbevisninger – noget du er overbevist om, noget du tror på eller lever efter. Nogle overbevisninger er positive og giver dig retning, mod og styrke i dit liv, hvorimod andre kan være ganske begrænsende og ødelæggende, og dermed medvirke til at du aldrig når dine mål, eller tillader dig selv at indfri dit fulde potentiale. Nogle kan således være drivkraft, imens andre er bremse.
Nogle af de overbevisninger jeg kender særlig godt er: ”jeg skal yde før jeg kan nyde”, ”jeg skal være perfekt, for at blive anerkendt, accepteret og elsket”, ”jeg er konfliktsky”, ”jeg er ikke vred”, ”Jeg er vegetar” – og jeg kunne fortsætte i en uendelighed. Måske kender du dem? Ved første øjekast virker de måske meget almindelige og harmløse. Hvad er begrænsende ved at kende sig selv som vegetar? Men ved nærmere eftersyn kan mine overbevisninger virkelig stikke en kæp i hjulet for en let og glædelig hverdag og ikke mindst min integritet og trivsel. Tag for eksempel ”jeg skal yde før jeg kan nyde-overbevisningen”. Denne leveregel begrænser min nydelse i øjeblikket, i nuet. Der er ikke plads til ”carpe diem” her. Overbevisningen tillader mig ikke at nyde noget som helst, før jeg er sikker på, at jeg har ydet tilstrækkeligt (og helst mere) til at det er ok at nyde. Det kan være en is i solen, et glas vin eller et lækkert (stort) stykke chokolade – før de 10.000 skridt er taget, løbeturen er overstået eller der er støvsuget og gjort rent. ”yde-før-nyde-mennesker” som mig, bliver fantastiske omsorgspersoner, der tager sig af alle andres behov, høster anerkendelse og kærlighed betinget af vores givende og gørende væsen, (samfund og familie takker) men som lever i total selvforglemmelse og evig udbrændt behovsudsættelse.
Vi kender måske også alle sammen vores indre perfektionist eller kritiker. Hvem kender ikke den indre stemme, der insisterende fortæller os at alt, ALT skal være perfekt, og påpeget selv den mindste fejl eller mangel i vores præstation? Tænk hvis andre opdager det, og vi bliver kritiseret, forkastet, udstødt… Det siger sig selv, at det er overordentlig hårdt arbejde at skulle leve op til denne perfekte standard i alle livets aspekter. Og det viser sig også med al smertelig tydelighed, at det er så godt som umuligt at slå til som perfekt mor, datter, hustru, kollega, medarbejder, leder, veninde, husholder (og listen kunne fortsætte). Perfektionisten i os sørger for et ”perfekt” udført stykke arbejde (langt mere end forventet), anerkendelse for at gøre tingene 110%, og driver os til kontinuerlig forbedring – altid bedre. Men bagsiden af medaljen er stress, angst, depression og frygt for fiasko og skam.
Hvorfor er du overbevist?
Men hvorfor? Hvorfor ikke nyde før jeg kan (og skal) yde? Hvorfor er det ikke ok at tillade umiddelbar nydelse, hvorfor skal der behovsudsættes? Jeg ville også helt klart være tilbøjelig til at gemme det bedste til sidst (på en tallerken med mad eksempelvis) – men hvad nu hvis jeg allerede er mæt når jeg kommer til det bedste?! Jeg fratager mig selv nydelsen, og dermed bliver livet hårdt og ydelses-orienteret. Overbevisningen kommer ikke ud af det blå. Den er manifesteret som en strategi på et tidspunkt, hvor min erfaring var, at det var den bedste måde for mig at opnå mine behov på (sjovt nok). Så på et tidligere tidspunkt har denne overbevisning (og alle de andre) virket ganske upåklageligt og effektivt. Ud fra et psykodynamisk perspektiv vil jeg kunne finde indsigter og erkendelser i den måde jeg er vokset op på og, hvordan det var for mig at være barn. Var det ok for mig, som barn, at have behov, at disse behov blev prioriteret og imødekommet af den/de voksne primære omsorgspersoner? Eller skulle jeg tilpasse mig for at få kærlighed, lade mine behov komme i anden række, for at bevare freden og kærligheden i relationen til omsorgspersonen. Kunne omsorgspersonen se og imødekomme mine behov og lade sine egne vente?
Overbevisningerne, hvordan og hvornår de end er opstået, er også bestemmende for vores måde at handle og være i verden på. Vores tankesæt og adfærd er tæt forbundet. Vores tanker og handlinger kan være ganske reaktive og automatiske. Vi når simpelthen ikke at opdage og vågne op på de følelser og sansninger, der rejser sig i vores krop inden vi reagerer, og resultatet af denne automatpilot er ofte gentagede (uhensigtsmæssige) mønstre, der blot holder os i spændetrøjen og begrænser vores frihed, lethed og glæde. Så hvordan kan vi bryde ud af spændetrøjen?
Ahimsa
I yogafilosofien eksisterer begrebet ”Ahimsa”, som oversat fra sanskrit til dansk vil være: at gøre ”ikke-vold”. Det er en af 8 yogafilosofiske leveregler (i princippet er de jo også overbevisninger, men med forventning om at gøre livet lettere for dem, der tror og lever efter principperne). Disse leveregler er yoga-visdommens vejledningen til os, hen imod et liv, hvor vi foretager valg og handlinger, der har positive konsekvenser for os selv og andre. ”God Karma” (vi vender tilbage til karma lidt senere). Ahmisa, ikke-vold, hentyder naturligvis til, at vi skal leve vores liv på en sådan måde, at vi ikke gør skade på andre – heller ikke os selv. Dette dækket ikke kun vores handlinger, men også vores tanker og selvfølelse. Vi skal således stræbe efter at leve vores liv med compassion, accept, kærlighed og respekt – ikke mindst rettet imod os selv. Ahimsa-princippet er yderst relevant når vi tager vores overbevisninger under kærlig behandling. Er det jeg tror på, er det jeg fortæller mig selv om mig selv, eller om andre, og mine leveregler Ahimsa? Gør jeg vold på mig selv (eller andre) ved at tro og leve på den måde?
Og det leder os naturligt videre til at kigge lidt nærmere på begrebet karma, som titlen indikerer.
Karma, handling og konsekvens
Karma betyder handling. Karma er 10 % bestemt af hændelsen, situationen, aktionen og 90 % bestemt af din måde at forholde dig til hændelsen på, din reaktion – den måde du vælger at handle på. Ordet karma bliver tit brugt i sætninger som ”det er god karma” eller ”det er dårlig karma”. Egentlig er der ikke noget god eller dårlig karma, der er bare karma – handling. Det kan være konsekvenserne af vores handlinger og valg er mere eller mindre gode, behagelige eller artige, men karma er bare karma. Alle vores handlinger planter så at sige et lille ”karma-frø”. Din handling får en konsekvens – nu eller på et senere tidspunkt. Karmaloven er en ”årsag-virkning-lov”, en lov for kausaleffekt – hvis A, så sker B. Helt usentimentalt føres der (et eller andet sted) regnskab med dine handlinger og konsekvenserne af dem. Ud fra et yogisk-filosofisk perspektiv er karmaloven lige så legitim og selvfølgelig som naturloven om tyngdekraft. På et eller andet tidspunkt skal du høste frøene i din ”karma-have”. Dine valg og handlinger har været bestemmende for hvilken høst du kan forvente.
”Vi kan ikke eje resultatet af vores handlinger – kun handlingen selv”.
Men hvor nemt er det lige at leve sit liv efter (endnu en overbevisning) om at jeg kun vil foretage ”gode” valg og handlinger. Vi falder alle i – mon ikke! (hvis de siger andet, lyver de (og planter ”dårlige” karmafrø)). Vi træder ved siden af stien, træder stien bredere. Vi begår masser af fejl og oplever fiasko (også selv om vi ikke er meget for at indrømme det, eller fortæller om det). Men det vigtige er måske her at være særlig ærlig opmærksom på, hvordan du behandler dig selv når det sker. Kan du møde dig selv med accept og kærlighed, omsorg og respekt selv om du har lavet en fejl – erkende og elske at du er fejlbarlig og tage imod læringen situationen byder dig – så tror jeg allerede du er kommet et langt stykke i forhold til at høste dine handlingers frø.
Prægning – Samskara
Hver gang vi foretager en handling, sker der en prægning. Som et ar på din sjæl. En yderligere manifestering, rodfæstelse af tanke- og handlemønstre, tendenser, vaner og præferencer. Jo dybere prægningen er (jo flere gange handlingen er gentaget), jo vanskeligere er det at bryde ud af rillen. Men du kan bryde ud! Du kan handle dig ud. Når du bliver bevidst om dine handlinger, slukker autopiloten, ser du også hvilke handlinger, der er hensigtsmæssige for det du gerne vil opnå og, hvilke der ikke er (det gælder i øvrigt også dine overbevisninger, da en tanke i denne kontekst også anses for værende en handling). Du har friheden til at træffe andre valg, handle anderledes. Oddsene er, at du skal ned i rillen et hav af gange inden du endeligt bryder mønsteret, men hver gang du havner i rillen, lærer du noget nyt. Og hver gang du havner i rillen, øver du dig i at møde dig selv rummeligt og kærligt uden fordømmelse. Og hver gang opdager du at det ikke er verdens ende, du er her stadig, dit åndedræt er her stadig, og dit hjerte slår stadig trofast og rytmisk videre. For hver gang bliver det lettere at komme op igen.
Karma, hjerte og chakra
Det siges at karma er plantet i hjertet og lagret i vores chakrasystem. Der må således (også i denne sammenhæng) være en forbindelse imellem kroppens handlinger, sindets tanker og hjertets følelser. At arbejde med hjertets rummelighed, åbenhed, hengivenhed, sårbarhed, blødhed og kærlighed er efter min mening en af vejene til at træffe hensigtsmæssige valg, plante ”gode” frø. Når det kommer til det hårde høstarbejde, tror jeg på (min overbevisning) at det betaler sig at anskue kroppen ud fra et energetisk perspektiv, hvor chakrasystemet er din vejviser og guide til at opgøre lagerbeholdningen og høste det, som er modnet (både de behagelige og mindre behagelige af slagsen). Hjertemeditation og chakrameditation kan således gøre underværker, når du vil undersøge hvilke frø du planter, og hvilke planter du har på lager, som skal høstes.
”The seeds ripens as perception”
– ukendt.
Meditation og fokuseret opmærksomhed
Ifølge Dr. Motoyama (Hiroshi Motoyama var en japansk parapsykolog, pseudovidenskab, åndelig instruktør og forfatter, hvis primære emne var åndelig selvkultivering og forholdet mellem sind og krop. Motoyama understregede den meditative praksis betydning i yoga, karma, reinkarnation og hinduistiske teorier om chakraerne), skal vi glæde os over at frøene spirer nu, så kommer de ikke senere. Vi skal acceptere det, og være nysgerrige på, hvordan det lykkedes at plante netop det frø – ”go through how you plantet them, and regognize that your did”. Høsten af dine spirede frø bliver ifølge Dr. Motoyama lettet ved at dele din indsigt med andre og udføre ”selfless service” (velgørenhed).
En anden ganske (aner-) kendt og lærd mand, Deepak Chopra skriver i sin bog ”De 7 spirituelle love” følgende praktiske råd til at leve efter karmaloven:
- I dag er jeg vidne til de valg, jeg hele tiden træffer. Og igennem den blotte opmærksomhed på disse valg gør jeg mig bevidst om dem. Jeg ved, at den bedste måde at forberede mig på ethvert øjeblik i fremtiden består i at være fuldt bevidst i nuet.
- Når som helst jeg træffer et valg, stiller jeg mig selv 2 spørgsmål: 1. Hvad er konsekvenserne af det valg jeg træffer nu? 2. Bringer dette valg tilfredshed og lykke til mig selv og til dem, som påvirkes af det?
- Derefter beder jeg mit hjerte om vejledning og lader mig vejlede af dets meddelelse om velvære eller ubehag. Hvis valget føles behageligt, kaster jeg mig ubekymret ud i det. Hvis valget føles ubehageligt, stopper jeg op og ser på konsekvenserne af min handling med mit indre øje. Denne vejledning sætter mig i stand til at træffe umiddelbart rigtige valg for mig selv og for alle dem, der er omkring mig.
I samme båd
Som sagt, ryger vi alle fra tid til anden ned i rillen, ned i hullet. Vi falder tilbage i gamle vaner, automatiske tanke- og handlemønstre, hvor vi behandler os selv og andre hårdt og ukærligt. Det synes næsten umuligt at komme op, og lidelsen er stor. At vide at du kan komme op, at du kan handle du ud af rillen, at du har frihed til at træffe andre valg og beslutninger og handle på en ny måde kan være både befriende og angstfremkaldende. Det kan være SÅ svært at bryde dit mønster (et mønster, der måske har fulgt dig hele livet) – jeg kender det! Det kan synes aldeles uoverskueligt – og som sisyfosarbejde at blive bevidst om dine mønstre, at bryde dine mønstre, at orientere dig imod nye handle- tænkemåder, at holde motivationen, lære og integrere nye kompetencer. Men det hårde arbejde belønnes – med en følelse af at være en smule mere hel, at du har budt alle sider af dig velkommen og erkendt at du er mere end dine overbevisninger, dine tanker og handlinger. Du belønnes med frihed.
Alene kan du meget – sammen kan vi mere. At få støtte undervejs i processen er en uvurderlig hjælp. Hvis du føler, at du godt kunne bruge en kærlig hånd i ryggen, en at følges med i din proces, en der kan guide og facilitere, en der står ved din side i de dybe dyk ned under overfladen af dine udfordringer – så kan jeg varmt anbefale dig at finde en Integral Psykoterapeut – der findes SÅ mange gode derude. Og du er naturligvis altid hjertelig velkommen hos mig!
