Hvad er egentlig forskellen på mindfulness og meditation?
Der er mange skoler inden for meditation. Der er ikke kun en vej at gå, heldigvis. Der vil helt sikkert være nogen, der mener at meditation skal udføres på en ganske særlig måde, med regler for både dette og hint. Jeg, derimod, vil gerne her gøre mindfulness og meditation nemt, ubesværet og let tilgængeligt for en hver, der har lyst. Uden regler, men med fokus på, hvad der fungerer for dig. Og ja, så kan det godt være at det ikke er helt ”rigtigt” – men bare det virker.
Super kort, så kan man skelne begreberne på følgende måde: Mindfulness er fokuseret fuldkommen opmærksomhed – en måde at være i verden på, fuldt og helt opmærksom og tilstede i nuet. Meditation er en kortere- eller længerevarende tilstand. En tilstand, man opnår ved at være fuldkommen opmærksom (altså mindful). Øjeblikke, hvor man oplever fuldkommen frihed, fred og kærlighed. Så Mindfulness er altså et skridt på vejen til en meditativ tilstand. En påstand kunne være, at du kan praktisere mindfulness uden at opnå en meditativ tilstand, men du kan ikke opnå en meditativ tilstand uden at praktisere mindfulness. En klassisk skole inden for meditation er ”Vipasana” meditation. Netop denne form for meditation kaldes også for ”klassisk mindfulness meditation”, da det handler om at fokusere opmærksomheden fuldkommen på et enkelt objekt – ofte åndedrættet for derigennem at opnå den ønskede meditative tilstand.
Yogiernes ældgamle go-to-wisdom-book; Pantanjali’s Yoga Sutra, beskriver blandt andet, hvordan vores sind fungerer og, hvordan vi kan integrere yoga i vores daglige liv. Her giver Pantanjali os en form for opskrift eller køreplan for, hvad vi skal gøre for at blive ”frie sjæle”. Først skal vi koncentrere os (”Dharana”), dernæst fokuserer vores fuldkomne opmærksomhed, praktisere mindfulness (”Dhyana”), for til sidst at opnå en meditativ tilstand, der fører os til oplysning og frihed (”Samadhi”). Så let er det altså?!..
Mindfulness og meditation hænger altså sammen, hvorfor de ofte omtales under et.
For nemhed skyld kalder jeg i det følgende hele processen for meditation.
Hvad skal du med meditation?
MEDITATION begrænser den sædvanlige og velkendte syndflod af bevidste tanker og sindet energi rettes imod en enkelt bevidst funktion – åndedrættet. Du slukker for din autopilot, og gør de ellers vanebetingede reaktioner til genstand for din bevidste opmærksomhed. Du bliver vidnet. Vidnet, der i stilhed observerer alt, hvad der sker i din krop, i dine følelser og i dit sind – uden tilknytning eller binding. Du, som vidne, er mere end blot din krop, dine følelser og dine tanker.
MEDITATION kan hjælpe dig med at “finde hjem”. Hjem og ind til kernen i dig, den der altid forbliver den samme, uforandret uanset indre og ydre omstændigheder – din ESSENS. I meditation, i stilheden, kan du høre din stille indre sande stemme – din intuition. Du vil opdage, at din intuitions stemme taler til dig hele tiden – du skal blot lytte. Meditation er kilde til inspiration, kreativitet og indsigt indefra. En energi du kan omsætte til handlinger i dit hverdagsliv. En kilde til FLOW i din hverdag.
INDÅNDING – UDÅNDING. Koncentration om kun dit åndedræt, dit her og nu, leder dig til fuldkommen opmærksomhed (mindfulness). Fuldkommen opmærksomhed leder dig videre til en tilstand af meditation, hvorigennem du (glimtvis) vil kunne opnå dybere tilstande, hvor alt er et, hvor dit ego er opløst i det guddommelige – Du er en fri sjæl, du er et med alt, du er din ESSENS. Fri af egoets begrænsende bånd. Små øjeblikke med stor ro, frihed, skønhed, lykke – uden grådighed, jalousi, begær, had, uro, angst.
Når du er fuldkommen opmærksom og har opnået en tilstand af meditation, falder dit nervesystemet til ro. Du har aktiveret dit parasympatiske nervesystem, som ellers er uden for din viljes kontrol. Den del af dit nervesystem, der sætter kroppen i ”rest and digest”-/afslapnings- tilstand. Hjerterytme, blodtryk, puls og åndedræt bliver roligere. Mængden af stresshormonet kortisol falder, og hjernen udskiller større mængder af det velvære-fremkaldende signalstof dopamin. Når du mediterer træner du dit nervesystem til fleksibelt, hurtigt og smidigt, at kunne skifte fra et aktiveret sympatisk nervesystem (op i gear, kamp, flugt, alert, adrenalin, handling) til et aktiveret parasympatisk nervesystem (ned i gear, ro, fordøjelse, velvære, afslapning). Denne fleksibilitet har stor betydning for din trivsel og sundhed.
Videnskaben bag
FORSKNING viser, at hjernen ikke blot aktiveres ved fuldkommen opmærksomhed/meditation, den ændrer sig også fysisk over tid. Undersøgelsen er fra 2005 og foretaget af amerikanske forskere på Harvard University. Her skannede forskere hjernerne hos buddhistiske munke, mens de mediterede, for at se om meditation påvirker hjernen.
Forskerne kunne konstatere ØGET AKTIVITET I INSULA, der blandt andet registrerer processer i kroppen som varme, smerte, sult, åndedrætsfrekvens osv. Insula formidler også kropsreaktioner ved følelser. Den øgede aktivitet i insula viste, at man bliver mere opmærksom på, hvad der rører sig i kroppen under meditation, og at man også bliver bedre i stand til at sanse og kontrollere sine følelser. Forskerne fandt endvidere REDUCERET AKTIVITET i hjernens amygdala, som blandt andet styrer frygt og ubehagelige følelser. Et senere dansk studie viste samme resultater, og fandt endvidere en større tæthed af den såkaldte grå substans i hjernen, i hjernestammen, som menes at have positiv virkning på netop det parasympatiske nervesystem.
At komme i gang
GØR DET IKKE TIL ET PROJEKT. Din indstilling til dig selv i processen er afgørende. Vær tålmodig og kærlig overfor dig selv. Du vil opleve, at dit sind vil gøre modstand. Dit sind bryder sig ikke om stilhed. Sindets energi er bevægelse – det vil sige at sindet vil trække i din opmærksomhed, enten tilbage i fortidens erindringer eller ind i fremtidens bekymringer og planlægning. Sindet er ikke fan af NUET. Derfor vær særlig kærlig og omsorgsfuld når dit sind, som en gammen hund, skal lære nye tricks.
Meditation er ikke problemløsning. Måske finder du inspiration og energi til at løse en praktisk udfordring i dit hverdagsliv. Det er en sekundær gevinst, men det er ikke reglen eller målet. Ofte finder du kreative løsninger og ny inspiration når du vender blikket væk fra den konkrete udfordring – du finder først nøglerne, når du stopper med at lede efter dem.
- Lad være med at forvente noget
- Lad være med at presse dig selv
- Lad være med at skynde dig
- Lad være med at knytte dig til noget (ex. Behagelige følelser eller sansninger)
- Afvis intet – heller ikke ubehag, smertefulde følelser eller kropslige fornemmelser
- LYT og Giv slip
- Accepter alt hvad der dukker op
- Vær nænsom over for dig selv
- Udforsk dig selv
- Se problemerne som udfordringer
- Lad være med at gruble over tingene
- Dvæl ikke ved forskellene (undgå sammenligning)
TILLAD dig selv at se bag EGOets frygt og begær. Vær ærlig og modig i processen. Du vil se, sanse og føle ting i krop, hjerte og sind du sikkert ikke bryder dig om at erkende. Dine SKYGGESIDER. Sider af din personlighed som er forvist til mørket, fortrængt til dit ubevidste. Sider du tager afstand fra, skubber væk, fortrænger, negligere. Sider af dig du enten frygter eller som du længes efter at leve ud.
Alt er godt! Jo mere du ser, jo mindre lurer i skyggerne – og jo flere af dine sider du integrere, jo mere hel vil du blive.
PRØV DET AF. Bare 8-12 minutter kan gøre underværker. Start stille og roligt – og NYD det. Med øvelse kan du overveje, at prioritere denne tid til stilhed 2 gange om dagen, morgen og aften, i 30 minutter (eller mere).
HUSK: Det er altid lettere at være 100% dedikeret end 99%. Den sidste 1% bringer dig ustandselig i tvivl om din beslutning, finder på undskyldninger, overspringshandlinger og forfører dig til aktiviteter, der i langt større grad tilfredsstiller dit restløse travle sind.
Rigtig god fornøjelse.
